Ny post.
Så blev min verden lige med ét lidt større.
Og jeg svarer med blæk på mine hænder. Vælger mine ord og lukker kuverter med ret ryg. Breve har deres eget tempo. Og de sendes bedst afsted, når regnen lige er stoppet. (Jeg elskede slutningen på den her børnetime. Ro hele vejen til postkassen. Og så en kanin – på skrivebordet.)
AHHHH, ja memories! Di skriver så smukt:-) xoxo K.
Muddi, det er mig, som at der har kigget forbi. Savnede dig. Overvejer at genoplive min blog. Tilføre den noget nyt. Din er så fin. Kys
hvor er det dejligt at opdage at der er virkelig dele af dit barndomsliv der er forblevet dit lige indtil nu. Muts